Man kan have brug for økonomisk rådgivning i flere af livets forskellige faser. Det kan være, når man overvejer at købe hus, når der er en familieforøgelse på vej eller når du er på vej til at blive pensioneret. Økonomisk rådgivning kan man typisk få hos sin bankrådgiver eller i realkreditinstituttet. På det seneste har der dog været flere sager, hvor bankrådgiverens råd ikke har været helt objektive. Faktisk er der jævnligt sager, hvor det kommer frem, at bankrådgiveren er det, som navnet antyder. Nemlig bankens egen rådgiver.
Mange bankrådgivere er aflønnet med en fast grundløn samt en præstationsafhængig bonus (provision). Denne kommer typisk til udbetaling, når bankrådgiveren når de fastsatte mål. Banken fungerer som en anden salgsvirksomhed, og bankrådgiveren er i mange tilfælde forpligtet til at tilbyde de ydelser, som banken tjener mest på, uden skelen til kundens situation og den værdiskabelse, ydelsen vil give. Dette er naturligvis ikke holdbart, da forbrugerne i mange tilfælde ikke er klar over, at bankrådgiveren repræsenterer en forretning. Ganske enkelt mangler forbrugeren den kritiske sans, når det kommer til banker og pengeinstitutter.
Økonomisk rådgivning i forbindelse med skilsmisse
Hos en uvildig økonomisk rådgiver kan du få hjælp uden bagtanker. En uvildig rådgiver har ofte en baggrund indenfor banksektoren, socialforvaltningen eller er måske uddannet jurist. Vedkommende har typisk flere års erfaring. Du kan være sikker på, at rådgivningen er objektiv, da rådgiveren kun har et formål nemlig at assistere dig med din økonomi. Det er det, du betaler vedkommende for. Hos en uvildig rådgiver kan du typisk køber forskellige ydelser. Det kan være noget så basalt som et økonomitjek, hvor du får svar på de spørgsmål du måtte have, og hvor dine budgetter eventuelt gennemgås. Dette er oplagt, hvis du overvejer at stifte et stort
lån, og gerne vil have råd om lånetyper og afbetaling.
Mange uvildige rådgivere tilbyder også skilsmisserådgivning, hvor du (/I) får vejledning om skattemæssige regler og bodeling i forbindelse med en skilsmisse. Dette skal ikke forveksles med parterapi eller lign., men er simpelthen blot ”strictly business”, hvor der gives råd og vejledning til at gå fra hinanden uden et alt for stort minus eller gæld.