Alle der har prøvet at have et overtræk på kontoen, ved hvilken stressfaktor det kan være, samt hvilke begrænsninger det giver en i sin daglige økonomi. Det er aldrig rart at stå op til et opkald fra ens bankrådgiver, der oftest i en venlig, om end myndig, tone beder en om at få sin konto i plus igen. Imens man forsøger at rette op på økonomien, er ens dankort imidlertid spærret, og man kan derfor ikke bruge det. I en situation hvor kontoen er trukket over, og der stadig er flere dage, til der igen tikker løn ind på kontoen, er gode råd dyre. Der er ikke meget, du kan gøre, for hurtigt at få penge på kontoen igen, og dine muligheder er derfor stærkt begrænsede. I denne artikel vil jeg alligevel forsøge at komme med nogle tips til, hvordan du hurtigt kan få penge imellem hænderne.
Sælg ud på internettet
På internetportaler som QXL, DBA og Trendsales kan du sælge ud af dine ting og på den måde tjene en skilling. Det kan være, at du har tøj, som du ikke går i længere, playstationspil du ikke længere spiller eller måske en aflagt mobiltelefon, som du ikke længere bruger. Da kan det være en god ide at sætte varerne til salg. For et hurtigere salg kan du sælge til en skarp pris, eller købe forøget synlighed, som du kan betale over din mobilregning. Typisk koster det mellem 10 og 30 kroner, og dine annoncer kan derved tiltrække ekstra besøgende.
Hvis du er studerende, har du måske studiebøger fra tidligere semestre liggende. Disse kan ofte indbringe en god sum penge, når de sælges omkring semesterstart i august/september og januar/februar. Du kan sætte dine brugte skolebøger til salg på pensum.dk.
Lån penge til at dække overtrækket
Et overtræk er rigtig dyrt, og du betaler typisk mellem 15 og 25 procent i rente. Derfor skal du hurtigst muligt få dækket dit overtræk, da du derved kan spare nogle penge, der ellers ville være gået til overtræksgebyrer og renter. Du kan låne fra 1.000 til 50.000 kr. til at dække dit minus på kontoen. Du låner til en årlig omkostningsprocent, der er lavere, end den du får i banken ved et overtræk, der ikke er bevilget. Du kan afdrage pengene, sådan som du har lyst til. Du bestemmer selv, hvor stort et beløb du vil afdrage med om måneden, og du kan derfor tilpasse afbetalingen til dit rådighedsbeløb. Pengene får du udbetalt i løbet af 24 timer. De udbetales direkte til din NEM-konto. Et mindre plus ved forbrugslån er, at dit dankort bliver aktiveret og brugbart igen. Ansøg om et lån i dag, så har du plus på kontoen igen i morgen.