Debatten om forbrugslån

I det seneste stykke tid har der både de folkevalgte og menigmand heftigt debatteret om loven omkring lån burde indskrænkes. En indskrænkning af loven kan stramme op på, hvem der må låne penge og under hvilke vilkår lånoptagelsen må ske. Som loven er nu, må alle der er myndige, altså privatpersoner over 18 år som udgangspunkt gerne låne penge. Ansøgere skal blot have folkeregisteradresse i Danmark. Der er heller ingen regler på området, der dikterer hvor meget låneudbyder må tage i rente, eller hvilke andre omkostninger der må pålægges. Det er f.eks. derfor, at du på SMS- og kviklån kan opleve en årlig omkostningsprocent på over 900. Det svarer til, at der pålægges 900 procent i omkostninger om året. En ÅOP på 900 procent skal dog tages med et gran salt, da procentsatsen regnes på årsbasis, og SMS-lånet kun har en løbetid på typisk 15 eller 30 dage. Den reelle rente er derfor ikke så høj, som tallet synes. Med hensyn til forbrugslån så er ÅOP typisk ikke over 20 procent. Det mest normale er en årlig omkostningsprocent på mellem 10 og 18 procent. Taget i betragtning at en kassekredit på din lønkonto i banken ofte koster i omegnen af 13 – 14 procent, er det ikke så galt. Lån til forbrug har nogle andre fordele, end en kassekredit har. Dette bliver man nødt til at tage højde for. Danmarks økonomi er for øjeblikket trængt. En nylig undersøgelse viser, at økonomien i Danmark er en af dem, der udvikler sig dårligst, sammenlignet med andre europæiske lande. En af de vigtigste faktorer for at skabe en vækst i økonomien, er at forbrugerne ikke er tilbageholdende overfor at bruge penge. En af de faktorer der påvirker økonomien, er at indbyggerne i landet bruger penge, så der hele tiden er penge i omløb. En stramning af reglerne på området kan forværre lånemulighederne for danskerne, hvilket samfundsøkonomien kan lide skade af. Det er derfor et meget nuanceret spørgsmål, der ikke lader sig besvare så let.